Lobbyisme for tekniske standarder fremmer innovation

Innovation: Internationale standarder sætter retningen

Virksomheden arbejder i en branche, der er præget af at internationale standardiseringer sætter rammerne for produkterne. Standarder skal ikke forveksles med lov, men defineres igennem direktiver, der specificerer de krav produkter i fx EU skal leve op til. Disse vil typisk være ret præcise for at sikre sikkerheden for kunderne i anvendelsen.

Standarderne for de enkelte tekniske områder fastlægges typisk for 3 til 5 år ad gangen. I den periode ændres de ikke. Dermed udtrykker fastsættelsen af standarder en forudsigelighed for de enkelte områder, men stadigvæk giver de også udfordringer. Dette kommer til udtryk ved at produkterne hver gang skal tilpasses ændringer i de nye standarder og kunderne skal informeres om disse ændringer. I systemløsningerne indgår tillige komponenter fra andre virksomheder, der ligeledes skal tilpasses de nye standarder og indbygges i virksomhedens system. Og så skal det hele dokumenteres og til tider certificeres for at sikre at standarderne overholdes.

Innovationsudfordring: Internationale standarder besværliggør innovationen

Kunderne er ikke altid interesserede i viden vedrørende de nye standarder og ordrer kommer derfor med kort varsel. Det er samtidig svært for virksomheden at lave konkrete og præcise business cases, idet man ikke ved, hvad de nye standarder bliver. Det er blot kendt at der kommer nye standarder om 2 til 3 år. Hver gang der kommer nye standarder, skal der gennemføres et tidskrævende dokumentationsarbejde. Så selvom ændringer i standarder er udtryk for forbedringer i produkterne, hvilket strengt taget er innovativt, så er dette ikke værdiskabende som sådan, da de samme rammer og standarder også er gældende for konkurrenterne.

Sådan løser virksomheden problemet

For at holder sig på forkant med de nye standarder og være klar til at agere hurtigt på kommende ændringer, deltager virksomheden i forskellige nationale og internationale standardiseringsudvalg. Det giver dem viden vedrørende de nye standarder, så de kan forberede sig i god tid. Ligeledes har virksomheden en god og reel mulighed for at præge de nye standarder.

I disse udvalg sidder førende eksperter indenfor fag- og produktområdet og der er en stor videndeling imellem deltagerne. Læring og viden opstår især igennem det fysiske møde i udvalgene mellem deltagerne. Ofte er det muligt at deltage på videolink via digitale medier, således sparer virksomheden både tid og penge. Et typisk udvalg har officielle møder hvert andet år samt to arbejdsgruppemøder årligt.

Når nye standarder er på vej og kendte, kontakter virksomheden deres kunder og forbereder sig på, at der kan komme ordrer i sidste øjeblik.

Virksomheden arbejder agilt med produktudvikling og innovation. På den måde kan de agere hurtigt på her-og-nu udfordringer. Det har været svært for nogle medarbejdere at skifte fra en mere lineær proces til en agil proces. Disse medarbejdere har fået ekstra støtte til at vænne sig til processen.

Hvad foreslår forskningen af løsninger?

Virksomheden kan anskue deltagelsen i standardiseringsarbejdet som en vej til åben innovation. Standardiseringsarbejdet og især samarbejdet med de andre højt specialiserede deltagere vil kunne give vigtige input ikke bare til selve udviklingen af standarderne, men også være input til nye innovative retninger for virksomheden. Dette kræver, at virksomheden sender de teknisk dygtigste medarbejdere til at deltage da disse har den højeste absorberingsevne i forhold til at udnytte den potentielle læring fra de andre deltagere. Inspiration fra teknisk dygtige specialister kan både være udfordrende og berigende, men kræver samtidig at virksomheden aktivt er åbne for nye input.

På den interne side er det afgørende at virksomheden aktivt tager initiativ til at få opsamlet inputs fra de deltagende medarbejdere og få dem videregivet til udviklingsafdelingens medarbejdere. Disse skal i fællesskab diskutere og vurdere på de inputs som opsamles fra standardiseringsarbejdet. Ofte vil ledelsen antage at dette sker automatisk, men hverdagen vil ofte gøre at der ikke bliver sat fokus på denne integration af viden fra standardiseringsarbejdet.

Vigtigste beslutninger i processen

• Skal vi bruge tid på at sidde i udvalg?
• Hvilke udvalg er relevante?
• Hvordan indgår vi mest effektivt i arbejdet?
• Hvordan får vi kommunikeret mulige ændringer retur til udviklingsafdelingen?
• Hvordan får vi indarbejdet forventede ændringer tids nok i udviklingen?