Nye teknologiske muligheder afprøves for at forkorte leveringstid og reducere prisen

Baggrund: Virksomheden oplever tilbageholdenhed hos kunderne når opgaverne har stor kompleksitet, høje priser og lange leveringstider.

Virksomheden skal bruge forme til at støbe det endelige produkt, inden de fremsendes til kunderne. Disse forme fremstiller virksomheden ikke selv. De er dyre i indkøb. En enkelt form kan sagtens koste op mod 10.000 kroner. I enkelte tilfælde, hvor formene skal understøtte komplekse geometrier fremstiller virksomheden selv engangsforme i flamingo. En indkøbt form holder til 50 støbninger, herefter skal den tjekkes igennem, for at sikre at den er formfast dvs. den holder målene. Ofte skal den rettes til igen, hvilket også er dyrt.

Udviklingen af stenen til kunderne betyder ofte, at virksomheden skal prøve sig frem med forskellige geometriske figurer. Disse testforme anvendes ofte kun få gange og prisen for at finde den endelige form afhænger af antallet af forsøg med forme. Når kundens ordre er sat i gang, kan virksomheden støbe en sten pr. form pr. dag. Dette betyder at virksomheden enten får en meget lang leveringstid på ordrer eller skal indkøbe et stort parti forme. Dette har stor indflydelse på virksomhedens konkurrenceevne – både på pris og på hurtig leveringstid. Virksomheden oplever at kompleksiteten i opgaverne gør opstartsomkostningerne væsentligt højere og det kan få kunderne til at trække sig tilbage. Virksomheden overvejer derfor forskellige veje til at gøre adgangen for især komplekse opgaver nemmere. En mulig vej er forskellige industri 4.0 løsninger fx additive manufacturing. I afsøgningsprocessen for denne nye teknologi identificerer virksomheden en række udfordringer og opsøger derfor ekspertviden fra et universitet.

Innovationsudfordring: Nye teknologier er komplicerede og kræver ekspertviden

Da de ildfaste elementer støbes i beton, skal støbeforme være af en karakter, hvor betonen let slipper formen. Dvs. formen skal have en slip-let overflade. Forme skal desuden være formfaste og præcise i dimensionerne. Når det kommer til industri 4.0 og additive manufacturing, er der mange muligheder – både hvad angår teknologier og materiale. Virksomheden mangler som mange andre virksomheder viden, om hvilke teknologier og materialer, der kan understøtte deres præcise behov.

Desuden er der meget stor forskel på prisen på de forskellige teknologier. Ydermere er virksomheden i tvivl, om de skal have teknologierne in-house eller tilkøbe ydelser fra en underleverandør. At have teknologierne in-house enten som ejer eller leaser, betyder at virksomheden skal have tilført nye kompetencer enten igennem træning og opkvalificering af ansatte eller ved at tilføre nye kompetencer udefra. Udfordringen er derfor at lære nok om den nye teknologi i forhold til behov, at få identificeret den rette løsning, at få vurderet indkøringsprocessen, og at få opbygget kompetencer, der matcher til anvendelsen.

Sådan løser virksomheden problemet:

Virksomheden udnytter en pludselig opstået mulighed, da den bliver kontaktet af et universitet. Sammen med en forsker fra universitetet får den kortlagt hvilke muligheder, der er inden for forskellige teknologer som 3D print, robotteknologi, materialer mv. De får også adgang til sparring med specialister.

En af mulighederne til at lave støbeforme er additive manufacturing. Idet der er rigtig mange teknologiske muligheder og lige så mange materialevalg, opfordres virksomheden til at tage fat i et af de videnscentre, der er på området. Disse videncentre kan hjælpe med specialviden omkring materialer og teknologier og give input til, hvordan virksomheden kan arbejde videre med disse teknologier.

En anden mulighed, virksomheden rådes til at undersøge er anvendelse af robotteknologi. Case-virksomheden bør særligt undersøge muligheden for at benytte UR-robotteknologi, der udgøres af en robot med et fræsehoved. Teknologien er forholdsvis billig at indkøbe (>50.000kr.), og den er let at bruge. Efter et minikursus på to timer vil man være klar til at sætte gang i at fræse støbeforme.

Et alternativ til at lave støbeforme er at undersøge er muligheden for at printe elementerne direkte i beton ved brug af en betonprinter. Dermed vil et fordyrende men nødvendigt led i processen kunne undgås. Til afklaring af denne mulighed kan videncentre igen spille en betydelig rolle. At printe direkte i beton er en spændende udvikling, men også en teknologi, der på nuværende tidspunkt ikke er moden til volumenproduktion.

Med hensyn til materialevalg opfordres virksomheden til ikke kun at snakke med videnscentrene omkring printmateriale, en mulighed er at undersøge en form for spraymateriale, som forhindrer betonen i at klæbe til formen.

Forskningen viser

Mange virksomheder undlader at benytte nye teknologier som fx additive manufacturing, men det kan også være robotteknologi eller digitalisering. Uden den nødvendige viden om teknologiernes muligheder, priser og materialevalg bliver implementering af ny teknologi kompliceret at sætte sig ind i. Mange virksomheder oplever at usikkerheden og de manglende kompetencer bremser dem i at komme i gang. Udfordringerne er mangfoldige og omfatter fx mangel på viden, mangel på kompetencer, vurdering af om det er bedst at eje eller lease, og hvor i virksomheden ansvaret for de nye teknologier skal placeres.

Ved AM/3D print er det en mulighed at købe en forholdsvis billig printer og stille den centralt så medarbejderne kan afprøve og eksperimentere med at tegne og printe. Det skaber mulighed for dialog mellem medarbejdere på tværs af virksomheden at have prints i hånden. Med de første prints øges virksomhedens viden og kan give afsæt for at træffe nye beslutninger om yderligere afprøvning med AM.

Når det kommer til additive manufacturing, viser forskningen, at det største potentiale opnås ved både at have teknologierne in-house samtidig med at man tilkøber ydelser udefra. På denne måde sikrer virksomheden, at den har kompetencer i virksomheden, samtidig med at den løbende holder sig opdateret på udviklingen i materialer og printmuligheder. Ofte vil den eksterne leverandør også tilbyde sparring på den bedste vej videre. Kombinationen af egne kompetencer og viden udefra er medvirkende til, at virksomheden også bliver bedre til at skabe nye produkter.

Vigtigste beslutninger og overvejelser:

• Hvilken teknologi egner sig til de forskellige behov, vi har?
• Skal vi eje og/eller lease teknologier? Eller skal vi tilkøbe ydelser?
• Hvem kan vi kontakte, for at få indsigt i viden, vi ikke har nu?