Flot baggrundsbillede
Flot baggrundsbillede

Et helt nyt produkt: tyverisikring af varer

Emne: Produkt og radikal Innovation

Innovation: Indespærrede varer forhindrer salg

Virksomheden har en god kontakt til deres kunder, som er underleverandører til supermarkederne. Supermarkederne klager over et stigende problem, hvor deres varer bliver stjålet fra butikkerne. Derfor er butikkerne nødsaget til at låse varerne inde bag gitre eller glas. Nogle gange vælger de ligefrem at lade varen udgå af sortimentet. Det fører desværre til at folk fravælger den pågældende butik eller bare ikke køber varen, fordi det er for besværligt at bede købmanden om at låse op for varen. Underleverandøren mister derfor afsætning. Virksomhedens udviklingschef får på den baggrund idéen til et nyt produkt – tyverialarmer i etiketter.

Innovationsudfordring: For dyrt, for småt og for tvivlsom afsætning

Tyverialarmer i tøj er velkendte, men disse store og synlige alarmer er både dyre at fremstille og egner sig ikke til fødevareemballage. De eksisterende løsninger er for store at placere udenpå en mindre fødevare og vil kræve fjernelse før køb. Samtidig kan den ikke placeres under emballagen af hygiejnemæssige årsager. Placerer man alarmen uden på etiketten ovenpå emballagen, skal etiketten og tyverisikringen være så lille, at kunderne stadig kan se fødevaren i emballagen. Danske forbrugere foretrækker fødevarer, hvor man kan se igennem emballagen. Virksomheden har stor viden ift. at fremstille etiketter, men mangler viden om hvordan man teknologisk indsætter tyverisikringen i etiketten. Tillige er virksomheden i tvivl, om detailkæderne vil betale for den merudgift, der vil være fra deres forhandlere og underleverandører.

Der er desuden en skæv geografisk fordeling på de butikker der har behov for at få alarmer på fødevarerne. Behovet er meget større øst for Storebælt. Idet virksomheden ikke sælger deres labels direkte til supermarkederne, men igennem en såkaldt trader, er det svært at bryde igennem med produktet til markedet. Pga. den geografiske skævvridning ser traderen ikke den samme problemstilling som udviklingschefen og supermarkederne. Samtidig er produktet lidt dyrere end de vanlige etiketter og traderne er ikke vant til at arbejde med værditilvækst (added value) i en sekundær del af produktet, nemlig i emballagen.

Sådan løser virksomheden problemet

Tyverialarmen skal være så lille som mulig og sidde på etiketten. Samtidig skal produktet kunne indstilles til de forskellige butikker, og der må ikke være en kemisk vandring fra alarmen og etiketten over i fødevaren – noget som virksomheden er meget opmærksom på og certificeret i. Udviklingschefen undersøger det asiatiske marked for at finde en leverandør, men han finder ikke en tilfredsstillende løsning. Udviklingschefen fortsætter undersøgelsen af markedet i Europa og finder her en leverandør, der har et basislager i Europa. De kan levere en lille RF-antenne, der kan laves om til at passe i en etiket. Efterfølgende tager udviklingslederen kontakt til sine relationer, der arbejder med at sætte ting ind i produkter. Der er her tale om relationer i en anden branche, men de kender den teknik, udviklingschefen skal bruge for at udvikle det nye produkt.

Da produktet er klar til test, ringer udviklingschefen til detailkæderne og beder dem om at afprøve alarmerne i produktet. Relationen mellem udviklingschefen og detailkæderne er så god, at begge parter ved, at det kan betale sig at investere tid i at afprøve nye idéer. Foruden at arbejde med det danske marked, arbejder virksomheden på at trænge ind på det spanske marked med tyverialarmerne

Det siger forskningen

Udfordringen her er at få adgang til slutkunden, supermarkederne, da det er dem der har det egentlige behov for beskyttelse af varerne fra tyveri. Med udgangspunkt i at virksomhedens kontakt er traderen kan virksomheden derfor øge dennes opmærksomhed på den nye teknologis muligheder i forhold til at sikre kundetilfredshed. Traderen er vant til at fokusere på det primære produkt, mens den øgede pris her ikke er direkte værdiskabende og udgør et nye værditilbud som traderen skal lære at kende. Virksomheden kan derfor anvende en relationsbaseret tilgang til at øge traderens viden om og tilgang til værdiskabelsen.

Vigtigste beslutninger i processen

  • At lytte til kundernes behov
  • At have et stærkt netværk i forskellige brancher
  • At udvikle og teste sammen med kunderne

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomheden fremstiller selvklæbende etiketter til industrien. Virksomheden er i stand til at trykke på mange forskellige slags etiketter, samt at hjælpe med design af etiketter. Virksomheden omsætter for 25 millioner kroner årligt, med et overskud på ca. fire millioner kroner. Virksomheden blev stiftet for 30 år siden, med fire ansatte, og er nu vokset til 40 ansatte.  

Produkter

Design og tryk af selvklæbende etiketter til industrien. 60 procent omsættes på det danske marked og 40 procent til udlandet ofte Tyskland. Mange af de produkter, der sælges til fx Tyskland benyttes på fødevarer, som senere lander i danske kølediske. 

Nøglepersoner

Udviklingschefen, ledelsen, marketing. 

Hvad siger forskningen om innovativ projektledelse


Typiske udfordringer

Manglende adgang til slutbrugeren

Når salget går igennem en agent, en distributør eller en indkøber i virksomheden, kan virksomheden have svært ved at tage slutbrugerens behov med. De behov er ude af ”syne”. Nogle virksomheder kan opleve en meget lukket kultur hos deres kunder, som kun giver mulighed for at snakke med en kontaktperson og altså ikke slutbrugeren.

Når virksomheden ikke har adgang til slutbrugeren, kan det være svært for virksomheden at få testet nye ideer og koncepter inden de bliver til produkter og sættes i produktion. Også i idegenereringsfasen kan mangel på adgang til slutbrugeren være problematisk, da virksomheden ikke får de værdifulde input som kan fører til produktforbedringer og udvikling af nye produkter.

Kommercialiseringsudfordringer

Når virksomheden har udviklet et nyt produkt er sidste del af processen klargøring til produktion, ramp-up og siden salg. Samlet vedrører dette kommercialiseringsdelen af innovationsprocessen.

En lang række udfordringer knytter sig til kommercialiseringen, fx:

  • Nyt produkt – nyt marked: har virksomheden den nødvendige viden om tilgang til markedet?
  • Nyt produkt – manglende efterspørgsel fra slutkunder?
  • Nyt produkt – ny produktionslinje: nye produkter kan kræve en anderledes produktionslinje – endda med ny teknologi.
  • Nyt produkt – manglende interne processer til videre fremdrift – salg er ikke klar!